Narrativ supervision og vejledning

Bogen indeholder teoretiske og metodiske kapitler med konkrete eksempler og anvisninger på, hvordan man iværksætter gode og berigende supervisions- og vejledningssamtaler. Herudover indeholder bogen kapitler om de filosofiske og etiske betingelser for den narrative tilgang til supervision og vejledning.

Narrativ supervision og vejledning er skrevet af forfattere, der alle har mange års erfaring med udøvelse af narrativ supervision og vejledning. Den indeholder beskrivelser af individuel supervision og vejledning af arbejdet med grupper. Den har fokus på supervision og vejledning i behandlingsarbejde og terapi, i pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, i forhold til ledergrupper og i forhold til kollegial vejledning. Den ser på normer for nutidens arbejdsliv og giver teoretiske og filosofiske perspektiver på det, som synes problematisk i vor tid. Bogen er skrevet til både erfarne supervisorer og vejledere, og til nye i feltet.

Redaktører: Allan Holmgren & Anette Holmgren
Antal sider: 256
ISBN: 978-87-998340-0-6
Forlag: DISPUKs Forlag

Boganmeldelse  i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 1 2016

Den narrative praksis har i en årrække vundet indpas, ikke mindst i Danmark. Der kommer heldigvis i disse år mange bøger, som beskriver narrativ
teori og praksis. Narrative metoder, der, som jeg ser det, er så brugbare i arbejdslivet. Denne bog, redigeret af cand.psych.’erne Allan Holmgren, MPF, og Anette Holmgren, som har særligt fokus på supervision og vejledning, er en af de rigtigt gode. Bogen er delt op i 14 artikler, der alle er skrevet af forfattere med lang erfaring i narrativ praksis, og den kommer vidt omkring i de narrative teorier såvel som i poststrukturalistiske og fænomenologiske inspirationer og teorier.

Gamle teoretikere som Deleuze, Bruner, Vygotsky og Foucault, som Michael White var meget inspireret af, omtales flittigt. Men der er også henvisninger til mange nyere, fx Shona Rossell, Maggie Carey og mange andre, som i dag arbejder videre med Michael Whites idéer ude i verden. Der henvises desuden flittigt til andre steder, hvor læseren kan finde yderligere viden.
Herudover giver bogen også en læseværdig indføring i metoder. Den rummer narrative perspektiver, men også poststrukturalistiske perspektiver på supervision og vejledning. Der er bl.a. overvejelser om etik, at få sprog for det man gør, stemninger og evidens og også et enkelt afsnit om synspunkter på andre supervisions- og vejledningsformer.

Der er beskrivelser af både individuel supervision og arbejdet med grupper med supervision og vejledning. Mange steder i bogen er der særligt fokus på bevidning. Positionerne, der formidles undervejs i bogen, baseres – som titlen også lægger op til – på den narrative tilgang. Endvidere er bogen spækket med eksempler, som teorierne og erfaringerne er bundet op på med mange anvisninger og fif til, hvordan en supervision kan forløbe. ”Det er jo, når vi kommer til hvordan, at det svære kommer,” som Peter Plys har sagt. Alle afsnit kan læses selvstændigt. Lixtallet svinger dog i de forskellige afsnit.

Hvis jeg selv bedst skal lære noget ved at læse, skal der gerne være:

1. Noget (viden), som jeg ved i forvejen.
2. Noget (viden), som jeg ikke var klar over, at jeg viste, før jeg læser det, og dermed opdager, at jeg faktisk allerede ved det.
3. Ny viden, som jeg kan føje til det, jeg allerede ved, reflektere over og arbejde videre med i praksis.

Denne bog har nok af det hele. Som supervisor og vejleder fik jeg ny inspiration. Bogen var for mig læseværdig og god at lære af. Jeg kan anbefale bogen til alle, der enten modtager supervision eller vejledning, eller som selv er vejleder og supervisor. Som tidligere leder synes jeg, at også mange ledere ved at læse denne bog vil kunne få en grundig indføring i, hvad der kan ske i supervisionsrummet.

Lisbeth Villumsen
Psykoterapeut MPF